“Den politiske korrekthed misser ikke en eneste anledning til at skilte med sin glinsende korrekthed. F.eks. kan man på Københavns Bymuseum for tiden i middelalderafdelingen betragte et maleri af en kvinde med slør og læse følgende billedtekst skrevet af arkæolog Vivi Lena Andersen:
“Dette uskyldige billede har en utrolig vigtig pointe for os i dag. Tænk på al den polemik, der er omkring nutidens muslimske kvinder, som bærer hovedtørklæde i Danmark. De folk, der har antipati mod, at kvinder bærer hovedtørklæder, aner ikke, at danske kvinder har gjort præcis det samme. Billedet her er en øjenåbner i den debat.”
Det kan man da kalde for folkeopdragelse og meningsdannelse, endda for kommunale penge. Måske den kære arkæolog skulle holde sig til sine potteskår og sin middelalder.
At billedteksten ikke skelner mellem den historiske kontekst dengang og i dag kan ikke overraske nogen og ligger i logisk forlængelse af de nye pædagogiske retningslinjer for historiefaget i folke- og gymnasieskolen, der ifølge guruen Bernard Eric Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet netop skal “finde ud af, hvor fjende- og skræmmebillederne kommer fra, og hvad der holder dem i live”.
Fortiden er således slet ikke længere fortid. Fortiden er fremtid. Alt hænger sammen. Og danskerne er kronisk eller latent fremmedfjendske. De skal altså helbredes.”
“Sent onsdag aften gik ukendte personer til værks på den 800 år gamle Vor Frue Kirke i Kalundborgs gamle bydel… På et af tårnene, Sankt Anna, er der blevet skåret i kobbertaget i et forsøg på at få kobberpladerne af.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er der sket en del skade på taget, hvor pladerne er blevet skrællet af…
Politiet har kun et spinkelt signalement af to unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk, der ved 23-tiden og igen kort før kl. 03 natten til torsdag blev set ved kirken.”
Den historiske debat om udlændingepolitikken kogt ned til ni minutter med Morten Uhrskov Jensen og Bjørn Elmquist på hver sin position. Sund fornuftbaseret pragmatisme kontra farlig følelsesbaseret ideologi. Korthuset er forlængst væltet, men Elmquist mener stadig han har det moralske overtag, og henviser til Sverige.
Adam Holm, DR2: Velkommen til jer to, Morten Uhrskov Jensen og Bjørn Elmquist. Morten Uhrskov Jensen, du skriver i din bog, at udlændingeloven af 1983 er det store problem, og det er jo derfor nærmest, kan man næsten sige, en slags syndefaldsberetning. Kan du ikke indlede med at fortælle os, hvad er det forkastelige, det problematiske ved den lov?
Morten Uhrskov Jensen, forfatter: Først vil jeg sige, at det er givet ud fra de kilder jeg har gennemgået, at politikerne dengang - er jeg helt overbevist om, var slet slet ikke er klar over den indstrømning der ville blive en følge af loven af 1983. Det mest bemærkelsesværdige ved loven, det er jo at man der så at sige frivilligt – et flertal i det danske folketing, alle partier minus Fremskridtspartiet, så at sige frivilligt afskaffer en væsentlig del af den danske suverænitet. Nemlig den danske stats magt til at selv at beslutte, hvem man vil give opholdstilladelse til i landet. Man opstiller nogle af de her retskrav, og det var især den for defacto-flygtninge og for familiesammenføringer, der senere viser sig, få år efter, at give ganske store tal, der fortsætter med at vokse.
Adam Holm: Er du så enig i, det vi hørte Søren Krarup sige til indledningen her i programmet, at det på en måde var en invitation til den danske nations udslettelse.
Morten Uhrskov Jensen: Det kan man, det er en måde man bestemt kan formulere det på, hvis den udvikling i øvrigt var fortsat, at man så at sige ikke havde gjort op med loven af 1983, hvad man så gjorde i ganske betydelig grad efter valget i 2001.
Adam Holm: Godt, her i første instans taler vi lige om det historiske, og der er du jo med Bjørn Elmquist, og du og dit daværende parti Venstre var med til at få denne her lov igennem, der af kritikere er blevet kaldt verdens mest liberale udlændingelov. Hvorfor var i så villige til at åbne op på det tidspunkt?
Bjørn Elmquist, advokat: Fordi dengang tog vi alvorligt, de, ikke bare bogstavet, men også ånden i de internationale forpligtigelser, og de internationale aftaler vi havde indgået. Flygtningekonvention, og hvad der ellers kunne være at nævne, og derudover så var vi måske også moralsk indstillet på at tage det slæb der ville komme, og jeg synes det er helt korrekt, at beskrive – jeg vil ikke kalde det syndefald, jeg vil snarere sig det modsatte – det var blåstemplingen af vores principper, og det som er gået galt senere hen, det var ikke den lov. Det var at man blev bange for sin egen skygge.
Adam Holm: Men hånden på hjertet. Kom der for mange flygtninge… (afbrydes)
Bjørn Elmquist: Nej!
Adam Holm: - dengang i 80erne?
Bjørn Elmquist: Nej, det gjorde der ikke. Det gjorde der ikke. Hvis bare politikerne, alle sammen, alle dem der havde stemt for loven, havde blevet ved med at fastholde på det gode princip, og at vi skulle have en ordentlig integrationspolitik, så vi fik noget styr på det. Og vi fik dem velintegreret i det danske samfund, og de ikke var blevet bange af Tamilsag og så videre og så videre, i løbet af 80erne og 90erne, så var det aldrig sket.
Adam Holm: - Morten Uhrskov Jensen. Værsgo.
Morten Uhrskov Jensen: Jeg hæfter mig måske især nok ved en ting, som Bjørn Elmquist siger her, og det er hvad jeg vil kalde, næste et forsøg på opdragelse af befolkningen. Men det er ganske påfaldende, især for den første del af perioden, det vil sige 80erne, starten af 90erne – der er det meget ofte man hører politikerne, meningsdannere og andre, tale om at hvis blot politikerne så at sige taler pænt om det her emne, jamen så går det nok også alt sammen. Med andre ord, man skal lære danskerne, lære, skal stå i gåseøjen her, at være pæne mennesker der bare tager imod de her flygtninge, selvom det er indlysende, hvor meget problematisk det var allerede få år efter loven blev vedtaget.
Bjørn Elmquist: Jeg er ganske uenig. Jeg var dengang opstillet for Venstre i det nordjyske, og fik en masse personlige stemmer, valg efter valg – der var faktisk valg hvert andet år dengang, og jeg mødte ikke kritik fra mine vælgere eller fra andre.
Adam Holm: - Så det borgerlige Danmark accepterede den liberalitet i udlændingepolitikken?
Bjørn Elmquist: De borgerlige liberale gjorde. Der var en glæde ved at lære disse flygtninge at kende, når de blev fordelt rundt omkring i landet. Det oplevede jeg gang på gang, at der kom almindelige mennesker til mig i det nordjyske, og sagde: Nu har vi lært dem og dem at kende – det er en berigelse, at vi har lært dem at kende. Så jeg føler ikke at, og jeg mener det er forkert, at sige, at der var et skel, og at ingen turde sig os imod os og så videre. Jeg havde masser af vælgermøder med Mogens Glistrup i det nordjyske – han kom tit derop.
Adam Holm: Men vi ved jo Krarup og nu også forstærket af Morten Uhrskov Jensen, sige, at, den er jo blevet revideret den lov, at det var en invitation til at gøre op med den nationale homogenitet, der var i Danmark, hvad kan man sige – den der enhedskultur, som havde domineret det danske samfund i mange århundreder.
Bjørn Elmquist: Det mener jeg ikke. Det var ikke en invitation. Det var med åbne øjne at man gik ind i det, og var overbevist om at den danske identitet, og det danske samfund, og vores velfærd og alt muligt, havde masser af ressourcer til at klare det. For husk nu, procentvis taler vi om ganske få mennesker.
Adam Holm: Den skal over til dig. Man gik ind i det med åbne øjne, siger Bjørn Elmquist.
Morten Uhrskov Jensen: Ja, der er jo to korte ting der. Altså man kan jo sige fra loven bliver vedtaget i ‘83 til stramningerne i 2002, der er jeg ikke, i min ret omfattende gennemgang støt på én meningsmåling der har vist et flertal der ønskede den førte politik. Der er hele tiden i perioden igennem i 19 år, der er der altså et flertal af danskerne der faktisk ønsker stramninger her.
Det er den ene del af det. Nu nævner Bjørn Elmquist så borgerligt liberal. Det får mig til at sige at min måske væsentligste konklusion, jeg selv har draget. Det er først og fremmest, at denne her lov, rammer jo først og fremmest de danskere der er relativt dårligere stillet end så mange andre. Nemlig dem der bor i de sociale boligbyggerier og som måtte tage konsekvenserne af loven og de kultursammenstød som fulgte med. Fordi flygtninge og iøvrigt også indvandrere, meget naturligt iøvrigt når de ikke kunne dansk, var nødt til at blive placeret i det sociale boligbyggeri.
Adam Holm: Godt, vi skal over til Bjørn Elmquist. Du siger at I gik ind i det med åbne øjne. Man kunne måske tilføje med for blå øjne… (afbrydes)
Bjørn Elmquist: - Næh.
Adam Holm: - Fordi konsekvenserne af den her lov, som Uhrskov taler om, så går ud over, kan vi godt sige, en del af den danske befolkning, med parallelsamfund, med kriminalitet, og så videre.
Bjørn Elmquist: Husk, nu taler vi historie. Husk nu hvordan det var i 1982. Der havde siddet en Anker Jørgensen-regering, som gik af. Og der blev dannet en borgerlig firkløverregering. Hvor vi havde en borgerlig justitsminister, en konservativ Ninn Hansen. Det var hans lovområde. Han var med. Lovkontoret var inde over. Der var da ingen af juristerne i lovkontoret der havde blå øjne eller noget. Altså var blåøjede.
Adam Holm: Men der er jo nogle mennesker i samfundet, hvad kan jeg sige, indfødte danskere, som føler de har båret byrden, og som har reageret på det, og det er jo derfor at der er kommet gradvise politiske forandringer. Og det var I formentligt enten ligeglade med eller uvidende om.
Bjørn Elmquist: Nej. Vi har, eller jeg var vidende om, men jeg kan jo ikke tale på alles vegne, men jeg kan sige at jeg selv havde som helt klar præmis, at vi så også skulle have en integrationspolitik og en indsats på området, der levede op til de høje principper i flygtningeloven, eller i udlændingeloven. Og det var dér at kæden sprang af. Der havde man altså ikke den konsistens der var påkrævet op igennem 80erne og 90erne.
Adam Holm: Ser du de parallelsamfund, som man altså, uanset hvor man står i det politiske samfund, må anerkende er i det danske samfund med forskellige integrationsproblemer, ser du det som en direkte følge af ‘83 loven?
Morten Uhrskov Jensen: Ja da. Det gør jeg da. Fordi det er tilstrømningen der er helt afgørende her, og det gør det især når vi taler om mennesker fra 3. Verdenslande, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er især dem der kommer fra muslimsk dominerede lande. Nævn mig et land Bjørn Elmquist, hvis vi lige tager et hurtigt udkik til Europa, der ikke har enorme problemer på det her område, hvis de ellers har haft en indvandrer/flygtningepolitik, der har medført meget stor tilstrømning. Det er en illusion, at hvis bare man havde ført en integrationspolitik der var lidt bedre, at så kunne man have løst alle de her problemer.
Adam Holm: - det skal du vist have lov at svare på.
Bjørn Elmquist: Jamen, jeg vil nævne Sverige. Det er så tæt på, og Sverige har haft en indstrømning af flygtninge fra udlandet, også fra de lande som du nævner, som faktisk har holdt standarden som vi også havde i 80erne. De har problemer i Sverige, selvfølgelig har man problemer, men det kan jo slet ikke sammenlignes med den debat vi har i Danmark. Det er så provensielt synes jeg, den debat vi har, at vi bliver ved med at sige, at det er udlændingenes skyld – nej det er vores egen.
Morten Uhrskov Jensen: - Det er i meget høj grad vores egen skyld, men det er da morsomt du nævner Sverige. Altså Sverige har så enorme kriminalitetsproblemer, hvis du følger med – for eksempel var jeg inde på det officielle statistiske bureau i Sverige – konstaterer, at de har en voldtægtshyppighed på godt fem gange den danske (jeg har taget forbehold for befolkningsstørrelse). Sverige har ekstremt mange grove voldstilfælde, de har kæmpeghettoen - Rosengården i Malmø er bare et eksempel, på noget der får Vollsmose til at ligne vand, så det er ganske absurd at nævne Sverige. Sverige er tværtimod et land der har haft overordentligt store konsekvenser, at man har ført en væsentligt mere liberal politik. Og lad mig så lige komme kommentere det provensielle også, for det er noget kritikerne af loven meget ofte får skudt i skoene. Nej vil jeg hævde, det er snarere Bjørn Elmquist – dig! Og andre der er meget provensielle når i egentlig tror, at det at bringe rigtig mange mennesker fra 3. Verdenslande, og så tro at det kan gå glidningsfrit, at de nok sådan kommer til at smelte ind i vores kultur – at det kan man. Nej, det er Jer der provensielle og ikke os.
Adam Holm: - derfra Bjørn Elmquist.
Bjørn Elmquist: Jeg må fastholde mit synspunkt. Nu har jeg ikke haft lejlighed til at læse det der igennem, og derfor kan jeg heller ikke fælde den endelige dom over det, men jeg hæfter mig ved, hvad det er for et parti, der har bedt om at få denne undersøgelse, og jeg er spændt på om nu man havde accepteret, hvis man siger der var kommet andre konklusioner, end de konklusioner som nu kommer, og som passer som fod i handske, havde jeg nær sagt, som fod i hose, til hvad Dansk Folkeparti vil og har sagt hele tiden.
Adam Holm: Ja, og der skal vi måske lige føje til, at Dansk Folkeparti har finansieret noget af dit arbejde.
Morten Uhrskov Jensen: Jeg må næsten lige have lov til at føje en kommentar til det Bjørn Elmquist vælger – så vil jeg bare sige, at den her bog er min bog, men jeg skulle have løn for at , jeg skulle have noget at leve af i perioden. Jeg opfatter det næsten som et forsøg på intimidering, at det skulle være et underlødigt værk, fordi nogen har betalt mig løn et halvt år.
Adam Holm: - og det var. Tak fordi I kom og tog debatten.
VU-ordfører: Mere indvandring vil “øge velstanden for hele samfundet”
Jeg håber ikke det her er VUs løsning på problemet med uintegrerbar kædeindvandring fra 3. Verdenslande. Fra onsdagens MetroXpress. VU-ordfører Jakob Engel Schmidt i læserbrev…
DF - når navlen er i centrum Dansk Folkeparti kræver, at Danmark skal tage et ekstra EU-forbehold for at sikre vores særlige stramme udlændingepolitik. Foruden at være tåbeligt og irrelevant er forslaget også udtryk for DF’s navlefikserede nationalforstoppelse. I en tid, hvor dansk økonomi er gået i recession, og arbejdsmarkedet skriger på varme hænder, er DF’s eneste svar at besværliggøre tilgangen til Danmark yderligere. DF synes at mene, at det vil være en sand katastrofe, hvis flere højt kvalificerede udlændinge kom til landet for at arbejde. Jeg finder synspunktet uforståeligt. Ironisk nok vil en styrkelse af arbejdsmarkedet øge velstanden for hele samfundet, og i særdeleshed for gruppen af pensionister, som DF så ofte ynder at prioritere økonomisk.
Medierne kører stadig side-historier på Udlændingestyrelsen, men der er generelt meget lidt substans i forhold til de perspektiver EU-lovgivningen har for dansk udlændingepolitik. En undtagelse var dog gårsdagens P1 debat, hvor socialdemokraten Dan Jørgensen var sat op mod Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Dan Jørgensens lod ingen tvivl tilbage om, at socialdemokratisk udlændingepolitik havde det bedst i EU-hænder - langt væk fra de danske vælgeres indflydelse. Messerschmidt bliver bedre og bedre, og selvom Aukens politiske søn forsøgte, så lykkedes det ham ikke at undgå at forholde sig til det essentielle. Det er så her hvor det bliver interessant.
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti: … Jamen Dan, du kan jo ikke komme uden om, at der helt klart er sket end udvidelse af EUs arbejdstager-regler - især siden ‘93 - hvordan EU-domstolen hele tiden har udvidet. Man startede med at tale om fuldtidsarbejde, så faldt der dom, om at man kun skulle have supplerende dagpenge, så faldt der en dom hvor det var i orden kun at have deltidsarbejde. Nu er man helt dernede på, at man bare skal være aktivt arbejdssøgende, med en realistisk mulighed for at få eller finde et arbejde.
[…]
Dan Jørgensen, Socialdemokratiet: Der er ikke sket noget som helst realpolitisk der overhovedet kan godtgøre at vi skulle ændre det danske retsforbehold, men lad os da bare tage debatten, når hun han gerne vil Morten Messerschmidt. Lad os da tage den, så den teoretiske, af akademiske grunde, kan vi dag sagtens tage den diskussion. Hvad er det så for en måde man ønsker at udvide det forbehold på? Ønsker du at Danmark skal stå uden for det indre marked Morten Messerschmidt?
Morten Messerschmidt: Prøv at se. Det er sådan at der hvor vi har forbehold fra traktaten, det er det der hedder afsnit fire. Derfor er vi blandt andet ikke omfattet af det der hedder familiesammenføringsdirektivet. Det er så noget barokt, at bare fordi EF-domstolen slår fast at familiesammenføringer også er en regel der er koblet op på det indre marked, altså op på regler om arbejdstager - artikel 39, jamen så skal vi pludselig ikke have et forbehold der. Det har hele tiden været hensigten at vi selv skulle kunne afgøre vores familiesammenføringsregler…
Dan Jørgensen: … Morten du får jo ikke lov til at plukke i det indre marked som du vil.
Morten Messerschmidt: Der har vi bare forskellen på dig og mig. Du går ned og spørger om lov i Brussels. Jeg insisterer på at vi vil have vores egen udlændingepolitik.
Dan Jørgensen: Så kommer du til at stå - hvis du vil stå uden for det indre marked. Så kan du jo ikke. Nu mener jeg for det første ikke at de to ting nødvendigvis hænger sammen. Men hvis du vil stå uden for det indre marked, så er det jo ikke sådan at du kan vælge at stå uden for nogle dele af det indre marked, og andre dele ik’…
Morten Messerschmidt: Det passer ganske enkelt ikke. Vi har for eksempel siden 1973 stået udenfor en del af det indre marked… (festersen-dommen).
[…]
Eva-Marie Møller, P1: I socialdemokratiet vil i også gerne beholde 24-årsreglen. Hvordan kan det hænge sammen med at du nu siger, at vi ikke skal blive ved med at have det retsforbehold med de stramme udlændingeregler.
Dan Jørgensen: Ja, det har jeg ikke sagt endnu, men det vil jeg gerne sige nu. At det er rigtigt. Vi skal jo af med, eller i hvert fald ændre på det retsforbehold vi har. Situationen er jo den, at der er nogle helt store problemer omkring grænseoverskridende kriminalitet i Europa, vi ser trafficing, altså handel med kvinder i sexindustrien, som desværre florerer i en grad vi ikke har set tidligere. Det er selvfølgeligt meget alvorligt, og det skal der gøres noget ved. Der er behov for mere politisamarbejde, der er behov for tættere samarbejde omkring terrorisme osv. Det er sådan set grunden til at vi bliver nødt til at ændre på det forbehold vi har, som altså dækker alle de her ting, herunder også udlændingepolitik.
Det var efterfølgende helt gratis for Dan Jørgensen at fastslå, at Socialdemokratiet stadig gik ind for retsforbeholdet i forhold til den danske udlændingepolitik, herunder 24-årsreglen.
“Madrid danner i disse dage ramme om en religiøs verdenskonference, der begyndte i går. Her er 200 deltagere fra de store verdensreligioner kristendom, jødedom, buddhisme, hinduisme og – ikke mindst – islam repræsenteret. Det er den saudiarabiske konge, Abdullah bin Abdul Aziz, som har taget initiativ til konferencen, som han i går åbnede sammen med den spanske konge, Juan Carlos.
Saudi-Arabien har fastlagt programmet, og det lægger op til en positiv forståelse af Islam, mener en af deltagerne den norske islamekspert Jan Opsal fra Missionshøyskolan i Stavanger…
Bestræbelserne på at skabe et bedre billede af islam i Vesten virker. Kirkesamfund verden over valfarter til Madrid, herunder repræsentanter fra Kirkernes Verdensråd, der dog pointerer i en pressemeddelelse, at de er skeptiske over for Saudi-Arabien som vært, da ikke-muslimsk tro er ”bandlyst” i oliestaten. Alligevel vælger Kirkernes Verdensråd at deltage, for ”dialogen er vigtig”.
Det mener også den danske overrabbiner, Bent Lexner, som er positivt stemt over for konferencen.
– Det er udmærket, at kong Abdullah af Saudi-Arabien har taget initiativ til en konference om dialog mellem religioner. Det er der brug for, for her møder folk hinanden på tværs af religiøse skillelinjer, ser hinanden som mennesker, og det kan betyde, at fordomme falder bort, siger han…
Mere kritisk er post.doc. Tina Magaard fra Aarhus Universitet. Hun mener, at dialog er et af tidens modeord trods tvivl om, hvad det egentlig betyder.
– Betyder dialog gensidig forståelse? Eller mission? Eller imagepleje? Eller betyder det, at man har en stiltiende aftale om kun at sige noget pænt om hinanden og derfor ikke berører mere pinagtige emner, såsom Saudi-Arabiens krænkelser af religionsfriheden og brud på menneskerettighederne? spørger hun.
Hos Institut for Menneskerettigheder ser Mu’ayyad Mehyar, projekleder for dialog mellem Europa og Mellemøsten, dog mere positivt på den saudiske imagepleje.
– Alene det, at det finder sted i Madrid, er symbolsk. Her har jøder, muslimer og kristne før levet i fredelig sameksistens. Så budskabet er, at denne fred kan skabes på ny, siger han.”
onsdag 16. juli 2008
Ritzaus Bureau: “… Israel nægter. Det er derfor muligt” Hamas taler usandt
“En eksplosion har ødelagt et hus i den nordlige del af Gazastriben. Huset tilhører en Hamas-mand, der er kendt for at fremstille bomber.
De første meldinger lød på, at fire mennesker, herunder en baby på fire måneder, blev dræbt ved eksplosionen, men i aften citerer det franske nyhedsbureau AFP lægekilder for at sige, at syv mennesker døde. Omkring 25 meldes såret - nogle kilder siger over 50.
Hamas gav omgående Israels skylden for eksplosionen. Det var et luftangreb, sagde Hamas, men Israel nægter.
Det er derfor muligt, at det var en bombe, der gik af ved et uheld.“
“Vejle Museum har fået 932.800 kr. fra Kulturarvsstyrelsen til udvikling af udstillinger og formidling i Spinderihallerne…
Lige nu er der meget fokus på innovation og interaktion i museumsverdenen, og det Kulturarvsstyrelsen fokuserer på er, at det gerne skal være noget nyt og spændende, men også noget som andre museer kan få gavn af. Udviklingsarbejdet og forsøgene med de virtuelle guider begynder i 2009 i samarbejde med Center for Avanceret Visualisering og Interaktion ved Aarhus Universitet.
Vejle Museum har ligeledes fået 298.000 kr. til at udvikle et deltagerbaseret rollespil, som skal hjælpe skoleelever med at få styr på den lokale kulturhistorie og 162.000 kr. til et projekt som handler om at inddrage etniske minoriteter i udviklingen af nye udstillinger og finde ud af, hvordan museet bedre kan henvende sig til disse grupper. Pengene til de 3 projekter indgår i Vejle Museums arbejde med udvikling af udstillinger og formidling i Spinderihallerne.”
Andrew Green, Migrationwatch: “It is not a question of managing local impacts…”
Send flere penge, og håb det bedst. Ny engelsk rapport. Fra Daily Express - We fear riots in Britain.
“Immigration is the single biggest cause of public concern, an influential group of MPs warned yesterday.
They are so worried that they told the Government it must act urgently to defuse tensions before the concern boils over into riots…
They warned that the continued under-funding of remedies to deal with pressures caused by migration risks “community tensions escalating” as many people think migrants are given unfair priority.
The MPs stressed: “The Government needs to take immediate action to address public concerns about migration and to defuse tensions before they lead to disturbances.”
[…]
Sir Andrew Green, chairman of Migrationwatch UK, said: “The Government still does not get it.
“It is not a question of managing local impacts, it is a question of a massive impact on our whole society from having to build the equivalent of seven Birminghams in the next 25 years…”
[…]
The committee’s study said concerns “cannot be simply dismissed as expressions of racist or xenophobic sentiments”.
Increasing competition for limited public resources is risking community cohesion, it warned.
And it added that its inquiry had found “new patterns of racial prejudice and hostility between settled Asian and Caribbean communities and new ethnic minorities.””
Dragsdahl causerer: “Det er min erfaring, at nydanskere foretrækker deres egne…”
Man kan se det som tiltagende erkendelse, men også som Dragsdahls andet forsøg på utopia. Fra Information sidste mandag - Kultursammenstød på højskolerne.
“Det er min erfaring, at nydanskere foretrækker deres egne under opholdet.
Grønlænderne, som sendes til Danmark i betydeligt omfang, har et lignende adfærdsmønster. Er vi gode nok, når vi skal fremme det ‘unikke møde’ på tværs af alle skel? Og hvorfor danner mindretallene grupper?
Den sikre vej til blokering af samtale med etniske danskere er blot antydning af, at der også er et danskerproblem, som har rodfæste i racisme. Måske kan forståelsen fremmes, hvis vi undgår brugen af ordet ‘racistisk’ i debatten.
Det er trods alt et ord, som først kom i folkemunde i 1930′erne og er knyttet til teorier, der er bragt i dyb miskredit. Men forskere diskuterer, hvad de af mangel på bedre kalder ‘den nye racisme’, og som har rodfæste i kulturelle modsætninger.
Det særligt ondartede ved traditionel racisme er, at ofrene ikke har noget valg, fordi mennesket ikke kan ændre sin hudfarve.
Når problemet er undertrykkelse af religiøse eller kulturelle årsager, kan ofrene undslippe gennem omstilling.
Hvis flertallet mener, at de fremmedartede ikke kan eller vil omstille sig, opstår en situation, som kommer i betænkelig nærhed af den historiske definition på racisme…
Desværre beskriver denne tilstand rimeligt præcist forholdene i Danmark. Faren er, at kulturelle modsætninger giver næring til nye teorier, som knytter en opfattelse af overhøjhed til brug af magt, og at man i kampen for magten slipper dem-og-os-kræfter løs med destruktive følger for alle parter…
Nydanskere kan i dag få et højskoleophold betalt, men få søger ind. Hvorfor? Adskillige anekdoter tyder på, at en del ‘danske’ elever fravælger højskoler, hvor de kan møde unge fra Østeuropa eller nydanskere. Hvordan håndterer vi samtidigt den udfordring?”
Danmark 
Norge 
Sverige
England 
USA 
Israel 
Tidsskr. på eng.
