Wissam Freijeh: “Jeg vil være med til, at danskerne kan få et bedre syn på os udlændinge”
Som vi har set utallige eksempler på, så handler integration om kulturel tilnærmelse, ikke om uddannelse og job. Snaphanen har på baggrund af informationer fra Fyens Stiftstidende googlet navnet frem på pålæstinenseren der nytårsaftensdag forsøgte at myrde to israelere i Rosengårdscentret. Alt peger mod det Daniel Pipes kalder ‘Sudden Jihad Syndrome’, men må desuagtet optræde i PETs statistik som værende racistisk motiverede drabsforsøg.
Det må understreges, at Wissam Freijeh ikke er dømt, og nægter sig skyldig, omend han erkender at han var i Rosengårdscentret med en pistol.
Med disse ord præsenterede Odense Kommune i 2003 den dengang 22-årige WF på en hjemmeside, der opfordrede unge til at få sig en uddannelse. WF, der nu er sigtet for drabsforsøg nytårsaftensdag på to israelske sælgere i Rosengårdcentret i Odense, brugte kommunen som det gode eksempel på, at uddannelse er vejen frem i det danske samfund.
I et interview i Stiftstidende i 2004, ét år før han blev udlært, formulerede WF sit fremtidige mål således: “Jeg vil være med til, at danskerne kan få et bedre syn på os udlændinge”.
I et interview på hjemmesiden forud for Uddannelsernes- og Fagenes Dage i 2003 fortæller WF om, hvor glad han er for at være i lære som kleinsmed.
“Jeg kan godt lide mit job, for her kan jeg se, at det jeg laver, kan bruges”, siger WF blandt andet i interviewet…
- Men han voksede fra det. Han blev gift, fik to børn og en uddannelse og faldt til ro, som én, der har kendt WF siden barndommen, udtrykker det.”
Mere.
Odense Kommune (2003) - Job- og Vejledningsbutikken: Wissam (succeshistorien).
“… selv om årsagen til skyderiet stadig ikke kendes, fordi retsmødet nytårsdag i Retten i Svendborg blev holdt for lukkede døre, har WF aldrig lagt skjul på sit had til Israel og jøder.”
“Den dramatiske eskalering af konflikten i Gaza har alvorligt forværret den i forvejen skrøbelige humanitære situation i området. Jeg har derfor besluttet, at Danmark yder et bidrag på 20 mio. kr. til FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (Unrwa).” (Ulla Tørnæs, Udviklingsminister)
“Anne Ebbesen David tænker ikke videre over, at der er videokameraer og et 2,5 m højt pigtrådshegn omkring hendes barns skole, Carolineskolen på Østerbro i København.
Sådan er det bare, for skolen er jødisk, og Anne Ebbesen Davids familie er jøder…
Ingen af de folkeskoler med mange tosprogede elever i Århus og København, som Morgenavisen Jyllands-Posten har talt med, har haft jødiske elever. Men flere af dem ville anbefale jødiske forældre at finde en anden skole.
»Jeg har det dårligt med det, men jeg ville ikke råde jødiske forældre til at melde deres barn ind her. Barnets tarv kommer først. Vi har en stor gruppe palæstinensiske elever, og især i denne tid er der mange aggressioner i luften,« siger Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København.”
“Israel er skurken, ingen tvivl om det, selv om de heller ikke er engle på den anden side.”
mandag 5. januar 2009
Dansk and og kylling - halalslagtet
Jeg var et smut i Kvickly Hasle (Coop). En kamera-sky mellemleder forklarede, at butikken kun førte halalslagtet fjerkræ. De danske ænder var på tilbud, men det blev ikke aktuelt.
‘Fuck jøder’
Set i tunnelen ved Gellerup Kirkes parkeringsplads tidligere i dag.
“Forholdet mellem danskpalæstinensere og danske jøder er nu så anspændt, at skoleleder på Humlehaveskolen i Vollsmose, Olav Nielsen, vil være meget betænkelig ved at indskrive en jødisk elev. Godt 30 procent af eleverne på Humlehaveskolen har palæstinensisk baggrund.
Olav Nielsen har ingen elever med jødisk baggrund lige nu, men blev han opsøgt af et jødisk forældrepar, ville han bede familien tænke sig rigtig godt om, inden de lod deres barn begynde på skolen… Han frygter, at en jødisk elev vil få alvorlige problemer blandt de mange arabiske børn.“
“To gange inden for de seneste to år er Bent Lexner blevet overfaldet eller truet på Odense Banegårdcenter…
- Den ene gang begyndte en gruppe arabisk udseende unge mænd at kaste tomme flasker efter mig, da jeg ventede på en taxa, og den anden gang kom en gruppe hen til mig og var truende og spurgte, hvad jeg lavede her i Odense…”
Drømmebilleder af multikulturelle samfund - “Islam er kærlighed”
Idag kom jeg tilfældigt til at se nogle minutter af den canadiske tv-serie The Border, der sendes på TV3+. En islamistisk terrorgruppe planlagde et angreb på Toronto, og med grænsevagterne i centrum, kom man igennem de fleste emner, der bekymrer den intellektuelle venstrefløj. En af seriens stjerner er underskønne Nazneen Contractor, der spiller den unge muslimske betjent, der konfronteres med religiøse dilemmaer. Hvordan er det dog kommet så vidt - “Islam er kærlighed”, forklarede hun.
I virkelighedens verden er hun parser, dvs. indisk zoroaster, efterkommer af persiske zoroastere, der i 900-tallet måtte flygte til Indien, da islams hære invaderede Persien. Hun er iøvrigt født i Mumbay - byen der for nogle uger siden blev ramt af en række islamistiske terrorangreb.
“Politisk korrekthed er kommet til dansk film og tv. Danskere med anden etnisk baggrund skrives ind i hovedrollerne for at vise, at Danmark er mangfoldigt…
Jasmina El Murad er en af hovedrollerne i ”Livvagterne”. Hun er en indvandrer med muslimsk baggrund, som forsøger at blive anerkendt som ligeværdig borger i dagens Danmark, i dette tilfælde som livvagt i Politiets Efterretningstjeneste, PET. Og bliver altså af søsteren anklaget for at forsøge at være dansk.
Jasmina og kollegaen Jonas Goldschmidt, der er jøde, har to af hovedrollerne og viser en ny tendens hos danske manuskriptforfattere, som længe har eksisteret i amerikanske film og tv-serier, fortæller Peter Schepelern, lektor for Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet…
– Det er en klar tendens, og her gør man det så provokerende klart. Det er meget sympatisk, at man sætter folk fra en anden etnisk minoritet ind i en ramme, som ikke handler om etnicitet, siger Mogen Rukov… Han mener dog, at der er tale om et drømmebillede af et multietnisk samfund og frygter, at karaktererne kan blive misforstået som storpolitiske aktører…
Det er forfatterparret Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, som står bag ”Livvagterne”. De har tidligere skrevet indvandrere ind i centrale roller, eksempelvis Nazim fra tv-serien ”Ørnen”.”
“Ifølge palæstinensisk lægehjælp er mindst fire palæstinensiske soldater dræbt i nat, men det er endnu ikke sikkert, hvor mange sårede Hamas-soldater kampene er skyld i.” (nu ændret til “fire Hamas-tilhængere” (af Sofie Glud Heiredal)
“… UN has been silent about the actual violations of international law by the Palestinians, as pointed out here by Justus Reid Weiner and Avi Bell:
The Palestinian attacks violate one of the most basic rules of international humanitarian law: the rule of distinction, which requires combatants to aim all their attacks at legitimate targets - enemy combatants or objects that contribute to enemy military actions. Violations of the rule of distinction - attacks deliberately aimed at civilians or protected objects as such – are war crimes.
Furthermore, say Weiner and Bell, Israel actually has a legal duty to take action against Hamas under the Genocide Convention:
In carrying out their attacks on Israeli Jews as part of a larger aim to kill Jews, as demonstrated by the Hamas Covenant, many of the Palestinian terrorists are also violating the Convention on the Prevention and Punishment of Genocide. Under Article 1 of the Genocide Convention, Israel and other signatories are required to ‘prevent and punish’ not only persons who carry out such genocidal acts, but those who conspire with them, incite them to kill and are complicit with their actions. The Convention thus requires Israel to prevent and punish the terrorists themselves, as well as leading figures that have publicly supported the Palestinian attacks. Article 2 of the Convention defines any killing with intent ‘to destroy, in whole or in part, a national, ethnical, racial or religious group, as such’ as an act of genocide.
But for exercising its legal duty in accordance with international law, Israel is condemned and told to stop… whenever Israel defends itself militarily, its response is said to be “disproportionate.” The malice, ignorance and sheer idiocy of this claim is refuted here comprehensively by Dore Gold, who points out that Israel’s actions in Gaza are wholly in accordance with international law. This permits Israel to launch such an operation to prevent itself from being further attacked. Moreover, it defines ‘disproportionate’ force as when
force becomes excessive if it is employed for another purpose, like causing unnecessary harm to civilians.
But Israel has demonstrably not been targeting civilians but Hamas terrorists. Despite the wicked impression given by the media, most of the casualties in this operation have been Hamas operatives. Even Hamas itself has admitted that the vast majority of sites Israel has hit were part of their military infrastructure. UNRWA officials in the Gaza Strip have put the number of deaths at 310, of whom 51 were civilians. The rest were Hamas terrorists.
Certainly, some civilian casualties are regrettably inevitable in any such situation – but particularly so in Gaza, since Hamas has deliberately sited its terrorist infrastructure amongst the civilian population.
Those who scream ‘disproportionate’ think – grotesquely — that not enough Israelis have been killed. But that’s in part because Israel cares enough about human life to construct air raid shelters where its beleaguered civilians take cover; Hamas deliberately stores its rockets and other apparatus of mass murder below apartment blocks and in centers of population in order to get as many of its own people killed as possible as a propaganda weapon…
The disgusting fifth column in the Gaza conflict, however, is – as ever – the western media. It was telling to witness the sight of British TV camera crews heading out to Israel on Saturday night. The point was that they weren’t already there – because their editors had not thought it necessary to send them to cover the resumed rocket attacks on southern Israel. Indeed, hardly anyone in Britain is aware that Israel is only now finally responding to some 6,000 rocket attacks since 2001, with a 50% increase after Israel withdrew from Gaza in 2005. British journalists were only dispatched to the battle zone when Israel finally retaliated – because, appallingly, it is only Jewish violence that is ever the story.
As a result, Israel is painted – wholly unjustly and untruthfully — as the aggressor. The ineffable BBC reported in radio bulletins on Saturday that Israel’s attack had “put back the chance of peace in the region.” Most sane people would think that the reason peace in the region had been put back was that Hamas was continuing to wage aggressive war…
The main story is “disproportionate” Israeli violence… What other country would treat its enemies in its own hospitals – which Israel does routinely with Palestinians from Gaza — even when they are wounded as a direct consequence of their own side trying to murder yet more Israelis? What other country would provide or enable the supply of electricity, gas and other essentials to people who use such facilities to continue trying to murder as many of its citizens as possible?… Yet it is Hamas that is refusing wounded Gazans access into Egypt for treatment…”
lørdag 3. januar 2009
TV2: “Nu havde israelerne jødestjerner på, så kan man ikke sige at de selv var ude om det?”
Der er masser af blogstof relateret til den igangværende konflikt, og man må sige medierne i store og hele følger det sædvanlige mønster. På TV blev det i dag problematiseret, at der var flere palæstinensiske ofre end israelske. Hvordan det kan være et problem, at demokratiske Israel er stærkere end islamistiske Hamas, kan jeg ikke rigtigt forstå. Hvis det omvendte var tilfældet ville Israel hurtigt blive forvandlet til en gold slagmark ala Sudan.
Politikens Michael Jarlner dyrker ligeledes pseudo-argumentationen. Da Hamas gemmer sig i civilbefolkningen er de svære at ramme, og hvis israelerne går efter dem medfører det civile dødsfald, og radikaliserer palæstinenserne. Havde der været lidt konsekvens i analysen, så ville den ende med Israels udslettelse.
‘Frygten for radikalisering’ var også fikspunktet for Birgitte Vestermark i Orientering på P1, der så et paradoks i Israels angreb, idet det ville styrke Hamas blandt palæstinenserne. Det er et kunstigt paradoks. Israels mål er at at stoppe raketregnen og sikre grænserne. Alt andet er detaljer.
Birgitte Vestergaard kunne også fortælle at vi havde at gøre med “uforsonlige partere”, underforstået - de er lige gode om det. Det er absurd at sætte det sådan op. A vil udslette B - B vil ikke acceptere A’s målsætning.
Mediernes opbakning til palæstinenserne er total, og det er måske det, der får de mest rabiate frem. Fra DR1 igår…
Anonym palæstinenser: Han er en af de første i Danmark, der har vist en rigtig stor, stor, kæmpekæmpekæmpe - jamen, I skulle se igår, en stor fest vi lavede på grund af det. Jeg håber virkelig, vi allesammen vi støtter ham.
Nahi Abuo-Hantash, palæstinenser: … jeg er heller ikke enig i det der er sket, men et eller andet sted, så forstår jeg godt det der er sket. En ud af flere millioner palæstinensere bliver nødt til at reagere.
Når nu herboende palæstinensere kan bifalde et racistisk mordforsøg på TV, så kan det ikke overraske, at en journalist på TV2news sidst på eftermiddagen fredag (cirka 17.20), kunne berige sendefladen med dette spørgsmål - som han tydeligvis fortrød sekundet efter.
Journalist, TV2news: Nu havde israelerne jødestjerner på, så kan man ikke sige at de selv var ude om det?
Fredag var af Hamas udnævnt til “Vredens dag”, men selvom der er mange af dem i ‘fredens religion’, så blev der alligevel demonstreret flere steder i landet. Demonstrationen på Rådhuspladsen i Århus var arrangeret af Multikulturel Forening. APK er Arbejderpartiet Kommunisterne, stalinisternes sidste bastion.
(Hizbollah-flag, lige bag taleren der udtaler: “Døden den lokker.”)
Eyub Kekel, palæstinenser: Jeg kan ikke styre mit temperament, og et eller andet sted, så kunne jeg godt finde på, at gå amok et eller andet sted med israelere eller sådan noget. Jeg er ligeglad med det kommer i fjernsynet… Det kan ikke passe jeg hver eneste dag skal høre i aviserne, at der er en muslim der er død, for det går mig på - det går mig rigtigt meget på… Jeg er ikke farlig for nogen, men hvis jeg ville være farlig, så kunne jeg godt blive farlig. Det gælder for de israelere der.
I Odense blev der atter demonstreret i Flakhaven, men da atmosfæren var lidt for arabisk trak to af talerne sig i sidste øjeblik fra arrangementet. Tilbage var kun Enhedslistens to muslimer - Asmaa Abdol-Hamid og Anna Rytter. Som ved mandagens demonstration havde palæstinensere medbragt Hamas-flag.
“At Shifa Hospital on Monday, armed Hamas militants in civilian clothes roved the halls. Asked their function, they said they were providing security. But there was internal bloodletting under way.
In the fourth floor orthopedic section, a woman in her late twenties asked a militant to let her see Saleh Hajoj, her 32-year-old husband. She was turned away and left the hospital. Fifteen minutes later, Hajoj was carried out of his room by young men pretending to transfer him to another hospital section. As he lay on the stretcher, he was shot in the left side of the head. A bit of brain emerged on the other side of his skull.
Hajoj, like five others who were killed at the hospital in this way in the previous 24 hours, was accused of collaboration with Israel… A crowd at the hospital showed no pity after the shooting, which was widely observed. A man in his thirties mocked a woman who expressed horror at the scene.”
(Mikael Wiehe med palæstinenensertørklæde, symbolet på Intifadaen)
2/1-09 TVavisen (21.00) - Mordforsøg skaber debat (fra Den Palæstinensiske Klub i Hillerød).
(Plakat i baggrunden uden Israel)
2/1-09 (21.00) TV2 Nyhederne - Politisk motiv bag skuddrama .
TV2-journalist: Ved fredagsbønnen hos Det Islamiske Trossamfund i Odense er det i dag ikke muligt, at få nogle imamer i tale, og udenfor er der forskellige meninger om den mand der er anholdt for skyderiet mod de to israelere.
Azam Azam, muslim: Jeg forstår ham 100 procent. Han er min ven, jeg er vokset op sammen med ham.
“- Da vi blev båret ind i ambulancen, hørte jeg flere, der jublede over det, der var sket, fortæller han…
Da avisen ankommer til Odense Universitetshospital, er de to israeleres stue da også bevogtet af uniformerede betjente.
- Vi er blevet chikaneret flere gange af arabere, der har opsøgt os i grupper på 8-10 stykker ad gangen. De har aldrig slået os, men de har truet os, spyttet efter mig og råbt “dræb alle jøder” og “fuck Israel” og sådan nogle ting, siger Itai.
Da konflikten for alvor blussede op i Gaza, tog chikanerierne til.
- Før var det måske et par gange om måneden, men i de sidste dage op til og mellem jul og nytår, var det flere gange om ugen, fortæller Itai.
Et par dage før juleaften blev Itai og én af de i alt 15 israelere, der arbejdede som sælgere i centret, omringet af en håndfuld mænd.
- De råbte og skreg og svingede med et palæstinensisk flag. Vi løb ind i en restaurant i centret for at komme væk derfra, fortæller Itai.”
“Militser og civilister bebor det samme byrum. Såvel Gaza By som Rafa fører en dobbelttilværelse som kaserne. Krigere træner umiddelbart ved siden af skoler, og raketter bliver opbevaret i kælderen under flerfamilieshuse i flere etager. (…) Ingen militærstrateg i historien har nogensinde stået over for en tilsvarende sammenblanding af bevæbnede krigere og civile, ingen er før blevet konfronteret med en doktrin, som stiller børn foran kanoner og bruger babyer som barrikader. Teorien om den retfærdige krig foreskriver, at ikke-kombattanter ikke må skades. Men Hamas og dets militære fløj har, fuldt bevidste om verdensopinionens humanitære bekymring, med overlæg indrettet det sådan, at Israel rammer så mange civilister som muligt. (…) Selv de største modstandere af krigen må indrømme den elementære kendsgerning, at Hamas repræsenterer en dødelig trussel for Israel. Til skade for sit eget folk er Hamas-lederne Khaled Meschal og Ismail Hanja uvillige til fred og kompromis. Som deres ven, den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad, ønsker de Israel død. Så enkel er sagen.” (Fania Oz-Salzberger, historiker til Frankfurter Allgemeine Zeitung)
3/1-08 DR Tekst-tv - Israelsk angreb dræber Hamas-Leder.
“… de fleste af Hamas-lederne er nu gået under jorden af frygt for mordforsøg.”
“Jeg har fået af vide, at de to har opført sig provokerende - også over for de andre handlende. De har blandt andet haft en kæmpe davidstjerne.“ (Fathi El-Abed, DanPal)
“Der blev kastet kanonslag og brændt israelske flag af, da op imod 2000 mennesker i dag demonstrerede i København mod Israels angreb på Gaza… Københavns Politi oplyser, at det primært var en lille gruppe unge, der lavede uorden, da de kastede med fyrværkeri mod politifolk og forbipasserende.”
“Udover de palæstinensiske flag var der også Hizbollas gule flag, ligesom der blev flaget med grønne flag, hvorpå der med gult stod den islamiske trosbekendelse på arabisk…
Mens politiken.dks udsendte talte med Najla Adlouni, lød der to kæmpe brag på Slotspladsen, sandsynligvis af kraftige kanonslag, hvorefter der blev sat ild til det israelske og amerikanske flag…
Ahmad Harby, der er medlem af medie- og politikudvalget i Islamisk Trossamfund, forstår dog godt, hvorfor flagene blev brændt af.
»Det glæder mig. De brænder vores børn, folk og liv«, sagde han… Han anerkender ikke Israel…”
3/1-09 (17.00) Radioavisen (insinuerer anti-Israel demoen var en fredsdemonstration).
Kai Selliken, Radioavisen: Det var som sagt demonstrationen i København. Og om lidt er der også fredsdemonstration i Tel Aviv, hvor en israelsk fredsbevægelse forsøger at bliver hørt.
“Israelske fly kastede i morges flyveblade ud over det nordlige Gaza, med ordrer om at evakuere området.
‘På grund af angreb fra terrorister i det område, du bor i, rettet mod staten Israel, er de israelske forsvarsstyrker tvunget til at svare igen omgående. For din egen sikkerheds skyld beordres du til at forlade området øjeblikkeligt,’ står der på flyvebladene.”
“»De havde flere gange i ungerne forud dannet ring omkring os, og lige før, det skete, tog nogle af dem billeder af os med deres mobiltelefoner. De var hadefulde i blikket«, fortæller Itai om mødet.”
3/1-09 (22.30) Deadline, DR2 - Interview med journalist Birgitte Rahbek (ignorerer Israels forklaring i samme indslag).
Mark Regev, talsmand: Landoperationen har til formål at øge presset på Hamas’ miltær, så civilbefolkningen i det sydlige Israel ikke længere er mål for Hamas-raketter.
[…]
Kurt Strand: Hvad vil du tro bliver reaktionen blandt palæstinenserne efter invasionen her?
Birgitte Rahbek, P1: Det første der vil ske er selvfølgelig at der bliver dræbt en masse mennesker, først og fremmest civile, så vil der formentligt ske det, at folk vil støtte mere og mere op bag Hamas, både i Gaza-striben, hvor der i forvejen også er nogle andre meget mere radikale grupper…
Kurt Strand: - Altså det du siger, det er, at resultatet af invasionen her kan være at den politiske støtte til Hamas den vokser istedet for, som man jo kan fornemme må være det israelske mål med invasionen - istedet for at falde.
Birgitte Rahbek: altså, bomberne skelner ikke jo ikke om du er Hamas eller ej…
fredag 2. januar 2009
“Kendskab giver ikke nødvendigvis venskab… det er ikke sikkert, at du kan lide det, du ser…”
Interessant artikel i dagens Information der sætter succeshistorien om de veluddannede efterkommere i perspektiv. Antropolog Mikkel Rytter der citeres i artiklen var mediedarling for nogle år siden, og en af de få forskere, der offentligt bifalder arrangerede ægteskaber. Det er “naturligt at trække på forældrenes erfaring” ved valg af partner, og vi skal selvfølgelig tage til efterretning, at mennesker ikke lever i ‘forskellige verdener’, men ‘forskelligt i verden’.
“Indvandrerpiger satser massivt på uddannelse og strømmer ind på uddannelsesinstitutionerne. Men det fører ikke til en bedre integration af unge med ren dansk baggrund og unge 2. generationsindvandrere. Tendensen er tværtimod, at de unge i højere grad end tidligere bliver inden for deres egen gruppe og hverken knytter venskaber på tværs eller deltager i samme fritidsaktiviteter…
På Ishøjs gymnasium har næsten halvdelen af eleverne anden etnisk baggrund, og det kan mærkes på skolens sociale liv.
“Vi skal kæmpe for at holde liv i vores aktiviteter uden for klasseværelserne, for særligt pigerne med anden etnisk baggrund deltager ikke i hverken fester eller caféaftner,” siger vicerektor for Ishøjs gymnasium, Jens Sidenius… “Vi vil jo være et gymnasium og ikke bare et kursuscenter, så vi fastholder vores aktiviteter, men når vi for eksempel laver musical på gymnasiet, så ser ’skuespillerne’ meget hvide ud. Det er heller ikke min fornemmelse, at der er så mange venskaber på tværs af de etniske grupper,” fortæller Jens Sidenius.
Hans oplevelse bekræftes af en række andre rektorer på københavnske gymnasier, som Information har talt med… At indvandrernes børn uddanner sig i langt højere grad end tidligere, har ifølge integrationskonsulent i Københavns Kommune Ayfer Baykal ikke betydet større tilnærmelse til de etniske danske unge.
“Opsplitningen er blevet værre, end den var for 10-15 år siden. I min generation var der mange, som forsøgte at pendle mellem to kulturer. I den nye generation er der en større tendens til at holde sig inden for sin egen gruppe. Særligt blandt pigerne. I disse år gør de op med en masse kulturelle normer og forventninger, men de nærmer sig ikke danskerne af den grund,” siger hun.
Forfatter til bogen Mødom på mode og selvstændig konsulent på indvandrerområdet, Kristina Aamand, har iagttaget samme tendens.
“For 10 år holdt jeg foredrag under titlen ‘Kendskab giver venskab’. I dag må jeg erkende, at det var forkert. Kendskab giver ikke nødvendigvis venskab, for det er ikke sikkert, at du kan lide det, du ser, og det gælder både danskerne og indvandrernes efterkommere,” siger hun.
[…]
Antropolog Mikkel Rytter, som forsker i pakistanere og deres efterkommere i Danmark, kalder opsplitningen en naturlig konsekvens af pubertetens identitetskrise.
“Minoritetsunge er hele tiden under pres for at definere sig selv, og når de unge danskeres liv med fester og kærester er udelukket på grund af de minoritetsunges religiøse overbevisning og hjemmets traditioner, er det klart, at de søger sammen med dem, som ligner dem selv,” siger han og kritiserer de danske gymnasier for at gøre problemet værre.
“Der hersker en meget fastlåst opfattelse af det gode gymnasieliv, som handler om fester, studieture og caféaftner. Måske skal man tænke på nye måder at være sammen på, som ikke er så defineret af alkohol og seksuelle spil.“”
Apropos.
“Tressernes programmerede broderskab kulminerede ikke i integration, men bøjede af og blev til sort adskillelse. Hvide studenter er pinligt berørte og taler nødigt om det. Det passer ikke rigtigt ind i stilen. Alle mennesker skulle jo være smukke og lige og venskab bare et aspekt af alle de lige muligheder. De lader som om, de ikke bemærker alle de borde i spisesalen, hvor hvide studenter aldrig sætter sig.“ (Allan Bloom, Historien om Vestens intellektuelle forfald. 1991, s. 81)
Ph.d. Erik Hansen-Hansen om to slags feminismer der forfølger “det kønsneutrale paradigme”
“Jeg har undret mig over et politisk paradoks i tiden. Det drejer sig om kønskvoter. Der eksisterer to tilsyneladende modsatrettede politiske positioner, der ønsker kønskvoter for kvinder: Gennem den radikale feministiske ideologi søger venstrefløjsaktører typisk at frigøre kvinder fra hvide privilegerede mandlige vestlige kapitalistiske strukturer. Midlet er, at staten skal skabe positiv diskrimination til fordel for ‘det nye proletariat’, kvindekønsklassen. Det indebærer blandt andet stærke krav om, at der skal være flere kvindelige topledere og bestyrelsesmedlemmer. I den borgerlige lejr forsøger hvide privilegerede vestlige karrierekvinder, at gavne økonomien og den internationale konkurrenceevne - altså kapitalismen - ved at tvinge virksomhederne til at ansætte flere kvinder som topledere og i bestyrelsesposter. Venstrefløjen tror således, at flere kvindelige topledere underminerer kapitalismen, mens de borgerlige karrierekvinder tror, at flere kvindelige topledere gavner kapitalismen. Ifølge klassisk logik kan begge positioner ikke være rigtige. Hvilke af de to positioner har ret?
På venstrefløjen har man fra 1980′erne i stigende grad optaget den marxistiske radikale feminisme som et vigtigt værdigrundlag. Kort opsummeret har denne feminisme taget dele af marxismen og forvrænget den. Man har udskiftet Marx’s undertrykte proletariat med kvindekønnet, og man ser nu verden igennem to kønsklasser: mandlige undertrykkere og kvindelige ofre. Et grundbegreb i den radikale feminisme er Patriarkatet. Man antager, at kvindekønnet er undertrykt af patriarkalske strukturer, der ofte defineres som noget hvidt, vestligt, mandligt og kapitalistisk. Ideerne om, at kvindekønnet som et hele er undertrykt, at mandlighed og maskulinitet er sociale patriarkalske konstruktioner, og at det heteroseksuelle parforhold er en borgerlig konstruktion, betragter jeg som ‘venstrefløjens teoretiske fordummelse’. Det hænger delvist sammen med universitær relativistisk sprogfilosofi, der mere grundlæggende har et problem med objektiv viden, fakta og rationalitet. Det har ført til et væld af mærkværdige politiske universitetskurser om og for kvinder, hvor man fører selvopfyldende profetisk videnskab: man forkaster fakta, der går imod ens ideologi, som patriarkalsk, mens man igen og igen leder efter undertrykkelsesstrukturer af kvindekønnet.
[…]
De venstrefløjsaktører, der har optaget den radikale feminisme, tager i det store hele fejl. Bredt set er kvindekønnet i Vesten ikke det undertrykte køn i dag, hvis det nogensinde har været det… Jeg vil her kort parafrasere den amerikanske kønsforsker Warren Farrell: Kvinder er den eneste gruppe, der i historien har kunne slippe af sted med at kalde sig en minoritetsgruppe, selvom den er i majoritet. Den eneste undertrykte gruppe i historien der deler de samme forældre som undertrykkerne; der fødes ind i middelklassen og overklassen ligeså ofte som undertrykkerne. Den eneste undertrykte gruppe der bruger flere penge på modebeklædning end dens undertrykkere. Den eneste undertrykte gruppe der ser mere TV end dens undertrykkere.
Alt dette står der for øvrigt ikke noget om på Ministeriet for Ligestillings website. Her bliver verden tydeligvis anskuet gennem den radikale feminisme: kvinder er ofre og undertrykt. Det samme gælder EUs forkromede sindelagspolitik, der går under betegnelsen ‘gender mainstreaming’ eller på dansk-engelsk Newspeak ‘kønsmainstreaming’. Den drejer sig om at ophæve kønsforskellen, indtil der fås en ensartet statistisk adfærd mellem de lige CPR-numre og de ulige CPR-numre på alle vigtige livsområder…
Som jeg allerede har indikeret, så forekommer den borgerlige regering at bakke op om den radikale feminisme i forhold til ligestillingsministerens arbejde. Her har man i alt fald travlt med at ville neutralisere kønsforskel, og man producerer primært materiale, der understøtter tesen om kvinder som ofre. Men de borgerlige karrierekvinder anvender selvfølgelig ikke marxistisk feministisk retorik om Patriarkatet. De taler om ligestilling som noget, der vedrører optimering af økonomien…
Er det rigtigt, at feministisk motiveret social ingeniørkunst i toppen af samfundet vil gavne økonomien? Er det økonomisk og konkurrencemæssigt forsvarligt at indføre flere statsindgreb i virksomhedernes råderet? Det er svært at svare entydigt på dette spørgsmål, og det kommer an på, hvilke økonomiske teorier, man hælder til. Der kan næppe herske tvivl om, at der i fremtiden vil være store økonomiske tilskudsressourcer at hente, f.eks. fra EU og Staten, til de virksomheder der bakker op om den feministisk motiverede sociale ingeniørkunst. Men om mere planøkonomi er godt for økonomien på længere sigt, det er jeg ikke i stand til at svare på her. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er meget dårligt for den middelklasse, der kommer til at finansiere alle de mange bureaukrater og vidensarbejdere, der skal omprogrammere befolkningen hen imod det kønsneutrale paradigme.”
Danmark 
Norge 
Sverige
England 
USA 
Israel 
Tidsskr. på eng.
Idag kom jeg tilfældigt til at se nogle minutter af den canadiske tv-serie 
